tandbehandlinger
Fejlstillede tænderFejlstillede tænder hos hunde
Der findes mange forskellige tandstillingsfejl
Der findes en lang række forskellige tandstillingsfejl hos hunde. Fælles for dem alle er, at hvis de generer hundens bidfunktion skal de behandles.
Det er af stor vigtighed for behandlingen af en tandstillingsfejl, at den opdages så tidligt som muligt. Ofte ses der allerede ved det første sundhedstjek hos den 8-12 uger gamle hvalp, at der er et problem.
Jeg vil her beskrive de hyppigst forekommende fejlstillinger hos hunde.
Base narrow canines
Det er en tilstand hvor hjørnetænderne i undermunden er placeret i en lodret position, i stedet for at pege ud til siderne. Ses ofte ved overbid (type 2 malocclusion)Det medfører at de bider op i ganen når hunden lukker munden, og laver impressioner eller direkte huller i ganen, hvilket er smertefuldt og ubehageligt for hunden, og i udtalte tilfælde kan det medføre dybtgående betændelsestilstande i ganen. Forskellige ting kan prædisponere for, eller udløse denne tilstand. F.eks. tilbageholdte mælkehjørnetænder i underkæben, som forårsager at der ikke er plads til at de blivende tænder placerer sig rigtigt. Hvis de tilbageholdte tænder fjernes i tide, vil man ofte forhindre at tilstanden udvikles. For kort eller for smal underkæbe vil også disponere for denne tilstand.
Der er forskellige muligheder for behandling af denne lidelse, afhængigt af graden af komplikationer.
Kort fortalt er der 3 (4) forskellige muligheder:
Orthodontisk behandling eller tandregulering
Hvor man ved hjælp af bideskinne (”inclined plane”) eller kroneforlængelser guider de fejlstillede hjørnetænder på plads. Man kan også flytte tænder der sidder i vejen for et korrekt bid ved hjælp af elastikker der trækker i tænderne. Ulemperne ved en sådan behandling er, at man i den periode det står på, påfører hunden en del restriktioner i dens hverdag. Ikke alle hunde accepterer en sådan behandling. Kræver altid flere narkoser.
Forkortning af de fejlstillede tænder
Ved hjælp af såkaldt vital overkapning, hvor man efter at have skåret et stykke af tanden, beskytter tandens nerve ved at påføre specielle kemikalier og efterfølgende lukker tanden med en plastfyldning. Er den behandling jeg oftest foretager ved denne fejlstilling. Fordele ved denne behandling er at der ved en enkelt narkose foretages et indgreb som giver øjeblikkelig og livslang lindring for hunden. Kræver specialuddannlese og erfaring hos den dyrlæge der foretager indgrebet. Kan udføres fra hunden er 8 måneder gammel. Hunde der får foretaget denne behandling indkaldes til et røntgentjek af de behandlede tænder efter 6 måneder. Dette bør gøres for at sikre at tandens nerve har accepteret behandlingen. Kun i ganske få % (1-3%) af behandlingerne sker det at nerven ikke accepterer behandlingen, og så må der efterfølgende udføres en total rodfyldning, eller tanden må ekstraheres.
Ekstraktion af den eller de fejlplacerede tænder
Bør kun gøres i de tilfælde hvor en af ovenstående behandlinger ikke er mulige, idet det helt klart vil være et savn for hunden at undvære 2 hjørnetænder i undermunden resten af livet. Den kan få besvær med at opsamle og fastholde ting. Det er også et stort indgreb at fjerne en eller flere af underkæbens hjørnetænder, og det tager lang tid for underkæben at danne nyt knoglevæv og opnå sin fulde styrke igen.
I grænsetilfælde, hvor hjørnetanden/tænderne er tæt på at ligge rigtigt, men er fanget i en tandkødsfold, kan man ofte korrigere tilstanden ved at fjerne et V-formet stykke at tandkødet, så tanden/tænderne derefter glider ud på deres plads.
Overbid (type 2 malocclusion)
Det er når overkæben er for lang, og ofte for bred, i forhold til underkæben. Det medfører forskellige problemer mht. bidfunktionen. Den hyppigste komplikation er at underkæbens hjørnetænder bider op i ganen, som beskrevet ovenfor. Behandlingsmulighederne varierer alt efter hvor alvorlig tilstanden er, og vil i vid udstrækning ligeledes være som beskrevet ovenfor ved Base narrow canines. Der kan også være tilfælde, hvor der sker utilsigtet slid af tænder der rammer hinanden som følge af malocclusionen. Her kan især ekstraktion af en eller flere af de involverede tænder være en oplagt mulighed. Hvert enkelt tilfælde må dog vurderes nøje, inden det i samråd med dyrets ejer besluttes, hvilken behandling der er den mest passende.
Underbid (type 3 malocclusion)
Denne form for malocclusion anses for normal i de såkaldt brachycephale racer med kort overkæbe, som f.eks. Boxer, Boston terrier, Mops, Griffon Belge, Bulldog, Shih Tzu, Lhasa Apso, Fransk Bulldog, Pekingeser og lignende racer. Hunde med denne kranieform har ofte helt andre ting at slås med, foruden problemer med vejrtrækningen pga. den alt for korte overkæbe.
Brug for sparring?
Jeg yder sparring og konsulentbistand
Jeg kan hjælpe med både den praktiske udførelse og teorierne bag. Det kunne eksempelvis være håndtering af tandstillingsfejl og tandfrakturer, rodbehandlinger eller paradentose.
De vil i udtalt grad være disponerede for udvikling af paradentose pga. de meget tætsiddende tænder. Igen gælder det her, at jo før der iværksættes behandling, des nemmere vil det være at holde disse dyr fri for følgelidelser, specielt paradentose.
Ofte vil strategisk fjernelse at nogle af de tætsiddende tænder, specielt i overkæben, være med til at lette renholdelsen, og dermed forhindre/begrænse udviklingen af paradentose. Der kan også, som beskrevet under forrige lidelse, være tale om at hunden bider sig selv, eller tænder rammer hinanden, og her vil ekstraktioner af de involverede tænder også ofte være den bedste løsning.
For hunde af racen Mops og Boxer sker der ofte det, at en eller flere af de forreste, små kindtænder(P1 og P2 eller 305 og 405) i underkæben ikke bryder frem. Det medfører i mange tilfælde at der udvikles en såkaldt tandcyste, som er et slim- eller væskefyldt hulrum i kæben omkring den tilbageholdte tand. Den eneste rigtige behandling vil så være at fjerne denne cyste inkl. den/de tilbageholdte tænder. En sådan cyste kan ubehandlet blive meget stor, og bevirke et udtalt svind af underkæbeknoglen i det pågældende område. Også her gælder det, at jo før lidelsen opdages ved en rutinemæssig røntgenundersøgelse, des nemmere, og med mindre risiko for komplikationer, vil det være at udføre operationen.
Lanse tænder
Er en malocclusion hvor overkæbens hjørnetænder peger fremad, eller nogle gange opad, i stedet for nedad mod underkæben. Det ses næsten udelukkende hos hunde af racen Shetland Sheepdog, eller sheltie (”minicollie”). Det bevirker at underkæbens hjørnetænder også fejlplaceres, og der vil være betydelige gener forbundet med dette for de ramte hunde.
Også her gælder det, at jo før en behandling kan iværksættes, des nemmere vil det være at udføre. Behandlingen kan her bestå af en tandregulering, som i mange tilfælde vil skabe normale forhold, eller en ekstraktion af de forkert placerede hjørnetænder i overkæben.
Der er enighed om at denne lidelse i vid udstrækning er arvelig, og derfor bør ramte hunde udtages af avlen.
Andet:
Derudover kan der ses en lang række andre former for fejlbid. Det kunne være overtallige tænder, forkert placerede tænder eller ting der måske ikke er beskrevet, men som generer hundens bidfunktion. I hvert enkelt tilfælde må der så tages stilling til, hvordan man bedst sikrer et ukompliceret bid. Ofte vil det være ekstraktion af de involverede tænder.
Kommentar:
Helt generelt kan det siges om behandlingen af diverse former for malocclusioner, at formålet med behandlingen altid vil være at skabe så normale og ukomplicerede forhold som muligt for de pågældende hunde, selvom de ikke fra starten er blevet udstyret med det perfekte bid.
Den danske lovgivning forbyder os dyrlæger at foretage indgreb af kosmetiske grunde, såsom at opnå præmier eller bedre placeringer ved en udstilling alene pga. et perfekt tandsæt, som ellers ubehandlet ville være helt ukompliceret for den pågældende hund at leve med.
Desuden er det vigtigt altid at se på etikken når vi vælger at behandle et forkert bid hos en hund. Er det f.eks. rimeligt for dyret at foretage indgrebet hvis det medfører betydelige gener eller restriktioner i en kortere eller længere periode? Hvert enkelt tilfælde må i samråd med dyrets ejer vurderes nøje, og ud fra de givne omstændigheder bør en passende/rimelig behandling iværksættes.