tandbehandlinger

Tilbageholdte mælketænder
Tandskifte

Særligt mindre hunderacer har besvær med mælketænderne

Mange mindre hunderacer har besvær med at fælde mælketænderne når de blivende hjørnetænder er på vej frem. Katte har også dette problem, men langt sjældnere end hunde.

Normalt sker tandskiftet i 18-22 ugers alderen, men det kan variere en del hos de enkelte individer. Et normalt tandskifte starter med fortænderne, derefter hjørnetænderne og til sidst de resterende tænder længere bagude i munden. Ikke alle de blivende tænder har en mælketand. Hunden har 42 blivende tænder, men kun 28 mælketænder. Katten har 30 blivende tænder men kun 26 mælketænder.

Når en hundehvalp eller kattekilling ikke fælder sine mælketænder, øges risikoen for at de blivende tænder ikke placerer sig korrekt. Dette kan på sigt forårsage fejlbid hos det voksne dyr. Der er også øget risiko for udvikling af paradentose i det meget snævre mellemrum mellem den blivende tand og mælketanden.

Derfor anbefaler vi at de tilbageholdte tænder fjernes ved et lille indgreb, hvor tandkødet åbnes, der fjernes lidt af den kæbeknogle der dækker mælketandens rod, og tanden løsnes og fjernes. Derefter lukkes tandkødet igen med nogle få sting. Det kontrolleres altid med røntgen at roden er fjernet helt. Alt foregår naturligvis med dyret under fuld narkose.

Brug for sparring?
Jeg yder sparring og konsulentbistand

Jeg kan hjælpe med både den praktiske udførelse og teorierne bag. Det kunne eksempelvis være håndtering af tandstillingsfejl og tandfrakturer, rodbehandlinger eller kirurgiske ekstraktioner. 

 Det varierer om det er en enkelt, eller flere, tænder der ikke vil falde planmæssigt ud. Ofte tilbageholdes alle 4 mælkehjørnetænder. Sjældnere drejer det sig om fortænder og kindtænder.

Som hovedregel skal mælketanden være synligt løs når spidsen af den blivende tand er kommet til syne. Er den ikke det, bør den fjernes.

Det er en af de nemmeste lidelser at diagnosticere, da ejer selv kan kigge hvalpen eller killingen i munden og konstatere om mælketænderne er faldet ud.

Der er enighed om at der er en arvelig faktor i tilbageholdelsen af mælketænder. Derfor frarådes det at avle videre på en hund eller kat der har haft denne lidelse.