tandbehandlinger
TandfrakturerKnækkede tænder
Tandfrakturer hos hunde og katte
Mellem 1/4 og 1/3 af alle hunde har en knækket tand. Ikke nær så mange katte har knækkede tænder.
Det er sjældent at hunden viser nogen symptomer på smerter i denne forbindelse. Hunden piver, eller trækker måske hovedet til sig, når det sker, men efter kort tid er der ofte ikke længere noget at mærke på den.
Katte er ofte endnu mindre tilbøjelige til at vise smerte ved en tandfraktur, og kun ganske få tandfrakturer opdages af kattens ejer, men først ved at tandtjek hos dyrlægen.
Nogle tandfrakturer hos hunde opdages af ejerne selv, men mange af dem opdages først af dyrlægen under et rutinetjek, og det kommer ofte som en overraskelse for dyrets ejer at det har en knækket tand. En typisk kommentar kunne være: ”Jamen den spiser jo” eller ”Den piver jo ikke”. Men både hunde og katte går særdeles stille med selv stærke smerter. Ofte er det først efter en behandling, at ejeren kan se at dyret har haft smerter, idet dets normale adfærd vender tilbage.
Hvorfor gør det ondt at have en knækket tand?
Men selvfølgelig gør det ondt at have en knækket tand. For at forstå hvorfor det er forbundet med smerter, er det vigtigt at vide hvordan en tand er opbygget: Den er opbygget af groft sagt 3 ”lag”:
Emaljen
Yderst ligger emaljen, der er det hårdeste vi har i vores krop. Hele tandens krone (den synlige del af tanden) er dækket af emalje. Emalje produceres kun under tandens dannelse og frembrud, og kan ikke gendannes ved tab.
Dentin
Indenunder emaljen er der et tykkere lag dentin, det er blødere end emaljen og kan nedbrydes hvis der går hul på emaljen, f.eks. når mennesker får caries(huller i tænderne) søm følge af mangelfuld tandbørstning. Dentinen indeholder fine kanaler med tynde nervetråde der kommer inde fra tandens nerve. Derfor får man ”isninger” hvis der slås et lille stykke emalje af en tand. Således mærker kroppen først at der er noget galt. Disse isninger, eller lette smerter, forsvinder imidlertid efter kort tid, fordi de fine nervetråde i dentinen trækker sig en smule tilbage og holder op med at gøre ondt. En fraktur der kun går ind i dentinen uden at blotte selve tandens nerve, kaldes, lidt misvisende, ukompliceret. Selv en ukompliceret tandfraktur bør behandles. Se nærmere i afsnittet under behandling. Dentin kan godt gendannes, f.eks. ved langsomt tandslid hvor nerven når at ”trække sig tilbage”. Det kan ses som en lysebrun prik midt i en slidt tand.
Pulpa
Allerinderst inde, midt i tanden, ligger tandens pulpa, der indeholder nerver og blodkar. Normalt er pulpa således beskyttet af både dentin og emalje. Når en tandfraktur er så dyb at selve tandens nerve blottes, ses der i starten blødning fra den blottede nerve midt i tanden. Når det sker kaldes en fraktur for kompliceret, hvilket er et meget dækkende udtryk. Når det sker, ved vi fra os mennesker at det er uhyre smertefuldt. Så opdager hundens ejer måske at der er noget galt: Hunden vil måske ikke drikke vand, den smider ting igen den har samlet op, eller den vægrer sig vid at tygge i den side hvor tanden (hvis det er en kindtand) er knækket. Efter nogen tid aftager disse smerter dog ofte igen i takt med at pulpa bliver inficeret og dør. Så opfører hunden sig måske igen mere normalt, og ejeren ser måske ikke mere at der er et problem. Men nerven i en knækket tand kan i nogle tilfælde overleve meget længe, og derfor hele tiden give smerter for hunden. Selvom nerven dør, er faren for smerter dog langtfra drevet over. Måske i en periode. Men i de fleste tilfælde finder bakterier ind i tanden, og vandrer/breder sig op i tanden i nervekanalen, der før indeholdt en levende nerve. Det fører dem op til rodens spids hvor de danner en tandbyld inde i kæbeknoglen. Det er også yderst smertevoldende og kræver behandling.
Brug for sparring?
Jeg yder sparring og konsulentbistand
Jeg kan hjælpe med både den praktiske udførelse og teorierne bag. Det kunne eksempelvis være håndtering af tandstillingsfejl og tandfrakturer, rodbehandlinger eller kirurgiske ekstraktioner.
Hvilke tænder knækker oftest hos hunden?
Alle tænder hos en hund kan i princippet frakturere: Fortænder, hjørnetænder og kindtænder. Hyppigst ses det ske ved de 4 hjørnetænder (de lange forrest i munden) eller ved de store kindtænder et stykke inde i munden (rovtænderne).
Hjørnetænderne frakturerer oftest ved slagsmål med en anden hund, eller ved uheld under jagt, eller leg med sten og pinde. Kindtænderne oftest ved bengnavning eller bid i grene eller andet hårdt materiale. Mange hundes kæbemuskler kan bide langt hårdere end kindtænderne kan klare. Fortænderne og de små kindtænder knækker oftest ved uheld eller leg med sten eller pinde.
Hvilke tænder knækker oftest hos katten?
Hos katte er det næsten altid hjørne- eller fortænder der knækker, og jeg tror at det skyldes fald eller fejlspring, eller ved påkørsler. Men det er sværere at opdage/bemærke for kattens ejer når det sker, da katte ofte færdes helt på egen hånd.
Hvad gør jeg, hvis jeg opdager at mit kæledyr har en knækket tand?
Søg dyrlæge snarest for at få vurderet alvoren, og få et forslag til behandling af frakturen.
Hvordan behandles en knækket tand?
Det vigtigste er at få en knækket tand behandlet så hurtigt som muligt. Dels for at undgå smerter hos dyret, dels for at forhindre komplikationer i form af nervedød og tandbylder.
En ukompliceret fraktur kan ofte behandles succesfuldt ved at lægge et lag lak eller plast på den blottede dentin. Det vil forhindre yderligere slid og nedbrydning af dentinen. Plast kan dog altid slides, og kan ved kraftig påvirkning falde af. Det kan altid repareres igen.
En kompliceret fraktur kræver altid behandling i form af rodbehandling eller ekstraktion.
En rodbehandling kan udføres på to måder:
Enten ved en såkaldt vital overkapning hvor nerven bevares i live, og tanden kan vokse sig færdig. Det gøres ved at fjerne den del af tandens nerve der ligger tættest på bruddet, og efterfølgende påføre kemikalier der får nerven til at hele, og til sidst lukkes bruddet med en plastfyldning. Det gøres det oftest ved unge hunde under ca. 1½ år, og kun hvis nerven stadig er levende, typisk når frakturen er helt frisk (indenfor de første par døgn efter den er sket).
Eller ved en total rodfyldning hvor nerven fjernes helt fra tanden, enten når den er død, eller når den stadig er levende. Det er en behandling der sikrer at tanden aldrig mere gør ondt. Nervehulen fyldes efter rensning og desinfektion med en speciel cement, der i hærdet tilstand sørger for en fuldstændig aflukning af nervekanalen, derfor bliver tanden smertefri resten af dyrets liv.
Begge typer rodbehandling kan i princippet udføres på alle tænder, men udføres oftest på hjørnetænderne. De mellemstore og store kindtænder har 2 eller flere rødder, derfor er det mere kompliceret at udføre rodbehandling på disse tænder, specielt hvis der er dannet tandbylder på en eller flere af rødderne. Så derfor vælges oftest ekstraktion af disse tænder hvis de er knækkede.
Uanset hvilken af de to typer rodbehandling der udføres, følges tanden i op til 1 år for at sikre at rodbehandlingen accepteres af kroppen. Det gøres ved at tage røntgenbilleder af tanden og det område af kæben hvori den sidder. Kun i sjældne tilfælde accepteres rodbehandlingen ikke. Skulle det være tilfældet vælges altid ekstraktion, alternativt en fornyelse af rodbehandlingen, hvis ønsket om at bevare tanden er stærkt.
Ovennævnte behandlinger foregår altid på betryggende vis under fuld narkose.